
Årets trøjer er landet i klubberne med post, klar til de 22 der har gennemført strabadserne i mindst 3 af rallyerne i 2010. Tak for den flotte indsats.
Her er det Frederikshavn der har taget de velfortjente trøjer i brug. Fra venstre Jeppe Mejer Søttrup Christensen, Emil Kræmer, og Joachim Engstrøm. Mathilde Mejer Søttrup Christensen skulle have bidraget med lidt kvindecharme i billedet, men var desværre forhindret i at stille op til fotografering.

Vi er klar til en ny kammeratlig dyst på vandet i 2010 og inviterer dig og dine rokammerater til 4 små hyggelige rostævner og træning. Kom og lær nye rovande at kende sammen med andre klubbers børne- og ungdomsroere.
Der afvikles rally på to distancer i de officielle klasser, 2½ km for U10, U12 og U14samt 5 km for U16 og U18 . Diplom uddeles til alle deltagere.
Du får en Rally T-shirt, hvis du gennemfører 3 eller 4 løbsarrangementer. Trøjen er gratis hvis du gennemfører alle 4 kajak rally, og koster 40 kr. hvis du gennemfører 3
kajak rally.
Efter løbet er der mulighed for at prøve andre aktiviteter, som fastlægges af den arrangerende klub. Aktiviteterne bliver beskrevet på hjemmesiden ca. 1 måned før løbsdatoen. De kan være kapkajakker, polokajakker, fælles langtur eller lignende.
Du kan købe mad og sodavand.
Tilmelding på dagen.
Startgebyr 40 kr. pr. deltager.
Kano- og kajakklubben GUDENAA
Gudenåvej, Randers
Instruktion kl. 10, start kl. 11.